TEST
52013nov
Myter om Herpes Simplex Virus 1

Myter om Herpes Simplex Virus 1

Der findes mange myter omkring forkølelsessår. Og der findes rigtige mange påståede metoder, som skulle hjælpe mod forkølelsessår. Mange af disse metoder er fuldstændig nytteløse. I denne blog vil jeg forsøge at aflive de usande af disse alternative behandlingsmetoder.

Myte #1: Tandpasta kan bekæmpe udbrud af forkølelsessår

Fakta: Mange mener, at et stort lag tandpasta kan være effektivt, hvis man får et forkølelsessår. Der er en smule sandhed i det, da tandpasta har nogle antibakterielle egenskaber, og da det kan være med til at udtørre såret. Det er dog ikke særlig effektivt. Compeed eller Zovir er væsentlig mere effektivt – og førstnævnte nok en smule pænere rent visuelt.

Myte #2: Is hjælper mod forkølelsessår

Fakta: Når man får et forkølelsessår kan ens læbe være meget hævet. Her er det rigtigt, at is kan være med at til at tage det værste af hævelsen. Men isen hjælper dog på ingen måde mod selve herpesvirussen. Der kan stadig opstå blærer og virus kan stadig sprede – her hjælper is intet.

Myte #3: Citron, hvidløg, teposer lindrer udbrud af forkølelsessår

Fakta: Der findes mange fødevarer, som kan være styrke for dit immunforsvar og dermed godt som forebyggende middel mod forkølelsessår – her er citron et godt eksempel på grund af dets høje koncentration af c-vitaminer. Men som med is og tandpasta hjælper det ikke det store at påføre hverken citron, hvidløg eller fugtige teposer på såret.

Myte #4: Når forkølelsessår er i udbrud hjælper intet

Fakta: Produkter som Zovir, Zoviduo og Herpecilin har en dokumenteret virkning. Det er klinisk bevist, at disse antivirus cremer kan hjælpe helingen af et forkølelsessår og forhindre forkølelsessår i at udvikle sig til flere blærer og dermed gøre skaden mindre og helingsperioden kortere.

Myte #5: Forkølelsessår smitter kun ved sviende blærer

Fakta: Forkølelsessår smitter helt fra første ubehag ved læben, og indtil der er kommet skorpe rundt om hele såret. Faktisk skal såret gerne være helet helt, før man kan være fuldstændig sikker. Smittefaren er størst, hvor der er opstået blærer og blærerne er bristet.

Nu skulle du gerne kunne skille myte fra fakta. På resten af siden  kan du finde nyttig viden og reel fakta om alt fra produkter, gode råd og behandling til relevante informationer om smitte og forholdregler.




Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.